De graver, lægger fliser, flytter jord og sand - og jeg fejer og fejer! Der er sand über alles inden for og udenfor, i næsen og i skoene. Fuck, jeg glæder mig, til det er overstået. Vinduerne ligner jeg ved ikke hvad, men jeg giiider ikke pudse dem, før det er overstået - det kan vist ikke betale sig!
Haven begynder endelig at ligne noget. Der er lagt de fliser, der skal, på den sydvendte del af haven. Dvs. der hvor terrassen er, og hvor vi kommer til at opholde os. Idas sandkasse er næsten færdig, så det bliver dejligt at få den fyldt op med sand. Imorgen kommer de og jævner haven, så der er klar til at blive sået græs - det kommer de og gør på mandag. :o)
Så mangler de bare bagsiden af huset og det sidste af indkørslen. Indkørslen er lidt træls, for der ligger tre brønde til kloak, vand og hvad ellers det er - jeg har ikke forstand på det, så det må jeg hellere lade være med at udtale mig om! ;o) Anyway, de tre dæksler ligger alle, der hvor en af bilerne skal køre for at komme ind i carporten, så det skal der findes en løsning på. Problemet er jo, at fordi huset ligger en halv meter under vejhøjde, skråner indkørslen, så det gør det jo ikke nemmere, når der ligger et par dæksler i vejen. Måske derfor de venter med den til sidst! ;o)
Det var vist det, der er sket siden sidst!